En morgen i bobilen kom jeg i tanke om en gammel dame fra Løgumkloster (det sydlige Jylland i Danmark). Hun blev kaldt ”Stinne mæ æ Bibel” (= Stinne med Bibelen). Det fortælles om hende, at hun altid gik rundt med sin store Bibel under armen.
Venlige mennesker foreslog hende, om hun ikke skulle have en mindre Bibel, for den hun gik rundt med var så stor at bære på. Hertil svarede den ældre dame:
Det er ikke mig, der bærer Bibelen. Det er Bibelen, der bærer mig!
Der i ”soveværelset” i bobilen blev det så illustrativt for mig: Her ligger jeg jo helt konkret omgivet af Guds ord uden på bobilen. Jeg er omsluttet af Guds ord på alle sider. Her hviler jeg. Her spiser jeg. Og Skriftordene på bobilen bærer mig fra sted til sted i dette skønne land.
Nu er det langt fra alle af rejsebloggens læsere, der har det privilegium at kører rundt i Saraptas bobiler. Men Stinnes ord gælder om os alle: Det er Bibelen, der bærer dig! Salme 119,50 siger det med lidt andre ord: dit ord holder mig i live.
På rejsen fra Fiskå til Giske skulle jeg med båt fra Hareid til Sulesund. Det var fredag morgen. Der var mange pendlere med på båten. På overfarten spiste jeg min ”morgenmad” (= frokost). Ud af vinduet kunne jeg se en chauffør i en af bilerne. Han kiggede lææænge på bobilen. Så begyndte han at sige noget, og jeg så at medpassageren flyttede sig lidt frem i sædet, slik han også kunne læse med. De talte sammen. Jeg tænkte på, om det var hånlige ord eller taknemlige ord, de udvekslede? Jeg ved det ikke. Kanske var det første og sidste gang på denne jord, de mødte et ord om Jesus!? Kanske næste gang først bliver, når de hører Jesus komme igen i sky og skal stå ansigt til ansigt foran Ham! Fortabt? Eller frelst?
Da kom jeg til at tænke på det, Paulus skriver i 2 Kor 3,3: Dere er et Kristus-brev! Det blev så konkret, der i bobilen. Men Paulus skrev ikke det til korintherne om Sareptas bobiler, men om os alle!
Tænk ikke småt om det, at blive stille for Guds ord og høre Guds ord! Når Guds ord holder dig i live, ved at række dig livet i Kristus – syndernes forladelse, Guds nåde og al himmelens åndelige velsignelse i Kristus – da er du et Kristus-brev! Naboerne eller kollegaerne betragter dig. Kanske snakker de også lidt om dig, uden du hører om det. Du bliver læst af dem. De ser et menneske, båret af Guds ord! Båret af Kristus! – og kanske er det første og sidste gang på denne jord, at de møder Kristus, gennem dig.
Mennesker omkring dig har brug for at Ordet får lov at bære dig! At Guds Ånd får lov at skrive Jesu navn på dit hjerte!
Skriv deg, Jesus, på mitt hjerte
Du min konge og min Gud,
At ei lyst, ei heller smerte,
Deg formår å slette ut!
Denne innskrift på meg sett:
Jesus ifra Nasaret,
Den korsfestede, min ære
Og min salighet skal være.
Dan Hesselund